Stengård Skole

Foto: Gladsaxe Byarkiv

Jeg kom til at tilbringe de første syv år af min skoletid - fra 1957 til 1964 - på Stengård Skole.

Billedet her fra jernbaneoverskæringen på Gammelmosevej i 1940 rummer en vis symbolik. Skolen er der slet ikke endnu, og tyve år senere ønskede jeg ofte, at den ville forsvinde lige så sporløst.

Telefonboksen var der også i min tid, og jeg kunne, da lømmelalderen indtraf, konstatere, at der trods alt var en enkelt fordel ved at gå i skole. Skolevæsenet udrustede os nemlig med nogle primitive ringbind med en messingdims, som man kunne putte ind i mønttelefonens sprække i stedet for en ti-øre. KTAS - Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab - lugtede dog hurtigt lunten og satte en metaltingest på, og så var det slut med at ringe gratis.

Skolen blev bygget fra 1950 til 1952. De manglende kviste over nogle af vinduerne afslører, at her ligger lærerværelset, så billedet må være taget tæt ved hovedindgangen fra Triumfvej.

Foto: Gladsaxe Byarkiv

Her er byggeriet kommet lidt videre. Billedet er taget fra fløjen med aulaen, og gymnastiksal og toiletter er under opførelse.

Her ankommer så skoledirektør Thorkild Hansen - formentlig på indvielsesdagen den 9. oktober 1952. Nok så interessant som skoledirektørens person er dog Triumfvej med fortorve af grus og telefontrådene på stangrækken på venstre side af vejen.

Skolen var dog allerede blevet taget i brug to år tidligere, selv om den var langt fra færdig. Allerede da var der 900 elever, selv om den færdige skole kun var beregnet til 800.

I »Gladsaxe-Bogen III« berettes:

Hvilket kaos, der har hersket den første skoledag får man en levende fornemmelse af gennem pensioneret skoleinspektør Eigil Christensens beskrivelse i bogen Stengård Skole - 25 år. Han skriver:

»Da børnene var formeret i klasser, var der tilbage ca.40 børn, som vi ikke umiddelbart vidste, hvad vi skulle gøre ved. De sad i en kreds på græsset i solen, mens klasserne legede rundt om på sportspladsen. I løbet af et par dage lykkedes det at få dem placeret, hvad enten de skulle i en af vore klasser, eller de skulle tilbage til den hidtidige skole, som de slet ikke skulle have forladt«.

Heldigvis var vejrguderne med skolevæsenet, kun to dage måtte børnene hjemsendes p.g.a. regnvejr. I skoletiden tog klasserne på udflugter eller havde undervisning på græsset.

Den 28. august 1950 kunne de første 13-14 klasseværelser tages i brug. Men skolen stod først helt færdig to år senere.

(citat slut)

Foto: Gladsaxe Byarkiv

Dette billede fra et klasseværelse må have gået så gruelig meget ondt igennem i arkivskufferne. Det leder tankerne hen på den sorte skole, men så slemt var der nu alligevel heller ikke. Døren til venstre fører ud til plænen mellem skolen og jernbanen - men det var nu sjældent, vi fik lov at bruge den. Loftslamperne stødte jeg i øvrigt på igen mange år senere, da jeg arbejdede i Radiohuset. Det er nemlig lige som skolen tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, og lamperne hedder faktisk Radiohuspendler.

Her ligger så Lauritzens stolte værk. Basar-bygningerne på Gammelmosevej er ved at blive bygget, og hvor Skoleparken ligger i dag, er der helt tomt. Stengårdskirken er der heller ikke.

Foto: Lind Studio

Her er det mig som nummer fire fra venstre i den midterste række.

Og her er det mig som nummer to fra venstre i bageste række.

Men hvor er alle I andre i dag? Send mig en e-mail hvis I ser disse billeder.

Du kan klikke på billederne, hvis du vil se dem i en større udgave.