Stueetagen er fra ca. 1580, men huset blev udvidet både i 1637 og 1780.

Her sælger vi oplevelser

Der tales meget om oplevelsesøkonomi. Fænomenet kan studeres i praksis på en af kommunens arbejdspladser: Museet Skibsklarerergaarden i Strandgade.

Af Hans-Henrik Landsvig
Daglig leder og købmand

"Aldrig før har jeg fået en times så god underholdning for 30 kr."

Ordene kom fra en gæst, som sagde farvel til en af mine kolleger efter en omvisning i Skibsklarerergaarden.

Glæden er nu lige så meget på personalets side, for det er altid rart at have med tilfredse kunder at gøre, og utilfredse har vi endnu ikke haft. Tværtimod plejer de at male gæstebogen fuld af lovord.

Huset har en lang historie, og takket være en række betænksomme mennesker gennem de seneste hundrede år, er det imponerende godt bevaret.

Det er ikke småting, der er langet over disken i den gamle butik i Strandgade 91, som åbnede i 1809 og næsten ikke er blevet ændret siden da. Og omsætningen i den sundklarererforretning, som har eksisteret i huset siden 1500-tallet, har heller ikke været ringe.

Hårdt har det været i tider, hvor man ikke arbejdede fra 9 til 4, men fra 4 (om morgenen) til 9 (om aftenen). Skiftende købmænd har haft deres søvnløse nætter, hvis det kneb med at holde de røde tal på afstand, når statsbankerot og Sundtoldens ophør satte deres præg på Helsingør.

I dag går vi og råhygger os i bevidstheden om, at den gamle skibsklarerergaard er det perfekte eksempel på den oplevelsesøkonomi, alle taler om, at vi skal leve af i disse tider.

Det menneskelige nærvær

Vort koncept er ellers forbavsende gammeldags: PowerPoint, podcasting og computerskærme fører en yderst tilbagetrukken tilværelse hos os. I stedet satser vi på det menneskelige nærvær.

De tidligere medarbejderes ånd svæver stadig over vor arbejdsplads. Det ser ud som om, at en af Hans-Henriks forgængere lige er gået ned efter cigarer og kan vende tilbage når som helst.

Kunderne måber, når de træder ind af døren og opdager, at de får stillet en medarbejder til rådighed helt alene. Og så går vi ellers rundt i bygningen og hyggesnakker om de gode gamle dage i et hus, hvor atmosfæren er tyk af Danmarkshistorie i almindelighed og Helsingørs historie i særdeleshed.

Fra vor side kræves der udadvendthed og et vist talent for skuespil, men når først man har brugt et par minutter på at pejle sig ind på de enkelte kunder, går det bare derudad.

Nogle skal have årstal i en uendelighed. Andre skal have sørøverhistorier. Og vi kan det hele - det er intet problem for os at snakke i et par timer, men gæsterne skal jo ud igen, så vi er klar til næste omvisning. Det gælder om at fiske lige præcis de ting frem, som giver den gode oplevelse hos hver enkelt.

Det er et rigtigt dejligt job.

Wiibroes sidste bastion

Den nuværende købmand er endda så privilegeret, at det indgår i hans arbejde at holde ølsmagninger.

Vi har nemlig det hæderkronede Wiibroes sidste bastion i Helsingør liggende ude i gården, og det lille håndværksbryggeri producerer noget aldeles herligt øl, som kun kan købes i vor butik.

Derfor er det også praktisk historieformidling at lade folk smage forskellige slags øl under kyndig vejledning, mens de får historien om Wiibroe og firmaets betydning for Helsingør, lige siden Carl Wiibroe forpagtede Skibsklarergaardens bryggeri i 1800-tallet.

Alt imens kan købmanden så glæde sig over at være en af de få kommunalt ansatte i dette land, som får løn for at stå med et glas øl i hånden i arbejdstiden…

Kom og besøg os

Men ak, desværre er det ikke kun idyl i Strandgade.

Vi trænger til mange flere kunder, og markedsføring i den store stil har vi slet ikke råd til, selv om produktet er en fornøjelse at sælge.

"Madam Svendsen" kalder vi dukken, som forsøger at skabe opmærksomhed om museet fra fortovet. Men alt for mange forbipasserende ved slet ikke, at der er et museum i huset.

Med glæde har vi kunnet konstatere, at mange af vore gæster vender tilbage i forskellige sammenhænge. De har opdaget os ved et tilfælde, fordi en forening eller et firma har inviteret dem til at arrangement hos os, og så kommer de igen med en anden forening eller med deres familie. Der er helt klart basis for en sneboldeffekt.

Og så arbejder vi medarbejdere ellers hårdt og målrettet med at sprede budskabet om stedets eksistens gennem vore egne netværk. Det virker tydeligvis, men det går bare så langsomt.

Forhåbentlig har disse ord også givet dig lyst til at opleve Skibsklarerergaarden. Tag familie, venner og bekendte med. I vil ikke fortryde det, for det er med god samvittighed, jeg siger, at det virkelig er et nationalt klenodie, vi har liggende her lige midt i Helsingør.

Skibsklarerergaarden er en afdeling af Helsingør Kommunes Museer. Det fungerer som "Kulturhistoriens Hus", hvor byens borgere og turister kan få et meget konkret indtryk af den berømte - og berygtede - Øresundstold, som er forudsætningen for det Helsingør, vi kender i dag. Man træder direkte ind i en længst svunden tid ved et besøg i butikken, i skipperstuen, i klarererens kontor og i skipperherberget, for ikke at forglemme den store lejlighed i hovedetagen, der er møbleret, som den har været omkring 1820erne. Huset kan desuden bruges til møder, konferencer og til private eller foreningsarrangementer.

Artiklen har været bragt på Helsingør Kommunes intranet i foråret 2009.