Svend Fleurons Allé:
Vejen der forsvandt
I 21 år havde Gladsaxe en villavej ved navn Svend Fleurons Allé. Den var nabovej til Niels Bohrs Allé og fik sit navn samtidig med den, men de to vejnavne fik en højst forskellig skæbne efter befrielsen i 1945. Svend Fleuron havde været en kendt forfatter, men han blev lagt på is, vejen skiftede navn, og i dag er det kun få, der har hørt om ham.
Af Hans-Henrik Landsvig, Gladsaxe Byarkiv
Der ligger et brev fra atomfysikeren Niels Bohr i Gladsaxe Byarkiv. Den 17. november 1925 takker Niels Bohr - der tre år tidligere havde fået Nobelprisen - kortfattet for den store ære, sognerådet vil vise ham ved at kalde en vej i kommunen for Niels Bohrs Allé.
Men så tilføjer han: "Jeg føler dog stor Betænkelighed ved at efterkomme Sogneraadets venlige Forslag, idet efter min mening enhver endelig Dom om nulevende Personers Virke bør forbeholdes Eftertiden."
Sognerådet havde dog åbenbart ingen bekymringer for eftertiden, og Niels Bohrs Allé ligger da også den dag i dag mellem Søborg Hovedgade og Gladsaxevej.
Alligevel var Bohrs ord langt mere profetiske, end både han og sognerådet kan have forestillet sig. I den samme arkivkasse ligger nemlig også et brev, skrevet samme dag af den dengang meget kendte forfatter Svend Fleuron.
Han takker ganske overstrømmende for, at sognerådet vil kalde en vej for Svend Fleurons Allé, og udpensler, hvordan han som officerselev har nydt at opmåle terrænet omkring Gladsaxe. "Jeg husker Tydelig den hele Idyl: Landsbyen, Bøndergaardene og den udsigtsrige Kirke … Den Lykkefølelse, som sprang ud i mig, da jeg i hine Ungdomsdage kom fra Hovedstadens Brosten ud til Muld, Korn, Kløver og Kvæg og de lykkeligvis endnu jublende Lærker, fik ved Deres Skrivelse en Opblomstring", skriver han og slutter sit brev: "Maatte Flid, Sundhed og Velstand ved Arbejde følge Beboerne af min Vej."
Søborg Politi havde til huse på Svend Fleurons Allé. Politistationen lå i denne nu forsvundne villa i nummer 7.
Foto: Gladsaxe Byarkiv
For Svend Fleurons vedkommende varede lykkefølelsen kun i 21 år. I 1946 faldt han i unåde og blev udstødt af Dansk Forfatterforening, hvorefter sognerådet kasserede navnet Svend Fleurons Allé. I stedet blev vejstykket mellem Søborg Hovedgade og Gladsaxevej omdøbt til Maglegårds Allé. Det hed fortsættelsen af vejen mod Utterslev Mose allerede.
I dag er der ikke mange, der kender Svend Fleuron. Gladsaxe Hovedbibliotek har fem af hans romaner, men den engang så populære forfatter er ikke mere efterspurgt, end at bøgerne står i magasinet. De handler mest om dyr og om naturen, og hvis man læser dem, vil man nok finde dem ganske harmløse. For eksempel hedder en af dem Ib Fedelius Adeltand og skildrer en gravhunds begivenhedsrige liv - set fra hundens synspunkt.
Forfatternes æresret
Fleurons brøde var, at han havde bevæget sig meget tæt på nazisterne under den tyske besættelse af Danmark, og i den ophidsede stemning, efter at de tyske soldater var blevet sat på porten, var der ingen tvivl om, at der måtte skrides ind over for ham.
Dansk Forfatterforening nedsatte, ligesom en række andre fagforeninger, en "æresret", som indkaldte 26 medlemmer til afhøring. 17 af dem - hvoriblandt altså Fleuron - blev ekskluderet eller nåede at melde sig ud, inden de ville være blevet det.
En af anklagerne var, at Fleuron havde deltaget i en grupperejse til Tyskland i 1941 sammen med digtere fra i alt 13 lande. De blev modtaget af propagandaminister Joseph Goebbels, og Fleuron skrev to artikler om rejsen i et tyskvenligt blad ved navn Kritisk Ugerevue.
Journalisten Arne Hardis har til en bog fra 2003 om udrensningen i forfatterforeningen fundet de gamle rejseartikler frem. Blandt citaterne er: "en gennemført Orden, ved den berømte tyske Samfundsdisciplin" og: "en udtalt Sejrsforvisning laa i Luften, en Tryghed ved Førerskabet og Wehrmachten."
En berigelse
Mødet med ungdomsorganisationen Hitlerjugend gav Fleuron "en Berigelse": "De unges Holdning og Disciplin varslede den store Nation", skrev han.
Der er mere af samme skuffe, og Fleuron havde desuden deltaget i en række møder, arrangeret af forskellige tyskvenlige organisationer i København. Ved et af møderne havde han læst højt af en af sine romaner. Yderligere havde han skrevet en artikel om dansk-tysk kulturfællesskab og det nye Europa i et blad ved navn Wille und Macht.
Men han var ikke medlem af det danske nazistparti, han havde ikke skrevet i det nazistiske hoforgan Fædrelandet, og han blev ikke tiltalt for noget ved de almindelige domstole.
For æresretten forsvarede Fleuron sig med, at han havde et nært venskabsforhold til sin tyske forlægger, og at hans romaner var meget populære i Tyskland. Derfor var han økonomisk afhængig af salget, og han var nervøs for at skabe problemer for forlæggeren. Derfor havde han ikke ment at kunne sige nej til invitationerne.
Han fremhævede også, at han havde afslået at holde foredrag i radioen om sin rejse til Tyskland, og at han havde afslået at modtage to tyske litteraturpriser. Han forsøgte yderligere at undskylde sig med uvidenhed og manglende politisk interesse, men Svend Fleuron må dog alligevel have opdaget, at nogen i Danmark ikke kunne lide ham. I 1944 søgte og fik han nemlig tilladelse til at bære våben, fordi han følte sig truet.
Æresretten blev ledet af forfatteren Hans Kirk, og her var afgørelsen i første omgang klar: Fleuron havde opført sig unationalt og røg ud. Nogle år senere forlod Kirk selv forfatterforeningen med brask og bram og kritiserede den skarpt i sin partiavis, det kommunistiske Land og Folk.
Nye tider
Tiderne skiftede, og i 1952 blæste der efterhånden så milde vinde i forfatterforeningen, at seks af de ekskluderede - deriblandt Svend Fleuron - blev tilbudt genoptagelse.
Han var dog ikke interesseret. Han skrev tilbage, at han ikke ville lade sig optage "til trods" for en "unational holdning". Han mente nemlig slet ikke at have været unational.
"Hvis Forfatterforeningen, hvad jeg ville finde rimeligt, beklagede at have ligget under for Kapitulationstidens Psykose, ville Sagen stille sig anderledes," skrev han tilbage.
Svend Fleuron døde i 1966, 92 år gammel, og Maglegårds Allé hedder fortsat Maglegårds Allé.
Kilder:
Gladsaxe Byarkiv: Æske med papirer fra Udvalget til gader og vejes benævnelse.
Arne Hardis: Æresretten, Lindhardt og Ringhof, 2003.
Trykt i Gladsaxe Bladet den 6. juni 2006.
This site is © Copyright Hans-Henrik Landsvig, All Rights Reserved
Steve's free web templates
