www.landsvig.dk/Eksempler/Alexandria  

 
 

  » Forsiden

  » Mit CV

  » Skibsklarerergaarden

  » Journalistik

  » Mellemøsten

  » Artikler
      »  Hebron
      »  Bagdad
      »  Berlin
      »  Alexandria
      »  Cairo
      »  Bethlehem
      »  Genesaret Sø
      »  Jerusalem
      »  Søborg
      »  Sierra Leone

  » Nettets faldgruber

  » Slægten Landsvig

  » Lokalhistorie

  » Ting på skinner

  » Links

  » Sitemap

  » In English

  » Kontakt mig

 

Gensyn med en gammel veninde

Frøken Düsseldorf og hendes 89 søstre, som Københavns Sporveje mod betaling tvangsforviste til Egypten, trives i bedste velgående.

Af Hans-Henrik Landsvig
Fotos: Heidi Levine

ALEXANDRIA: Det kan altid være hyggeligt at gense sin ungdoms veninder, men efter 25 års adskillelse var det alligevel en forbavsende oplevelse, da hun pludselig dukkede op midt på gaden i den egyptiske Middelhavsby Alexandria og svingede til venstre fra Rue Moustafa Pacha Aradi ind i Rue Abdel Khader el Gheriani med samme frøkenagtige selvfølgelighed, som dengang hun lavede samme manøvre på hjørnet af Amagerbrogade og Holmbladsgade.

Düsseldorf hed frøkenen til efternavn i de glade 60'ere, da hun var de nu forlængst hedengangne Københavns Sporvejes stolthed.

Det var i de tider, da dieselolien flød rigeligt og billigt, og miljøvenlige og komfortable elektriske køretøjer blot blev betragtet som kostbare og besværlige. Så i fremskridtets navn blev der smurt asfalt over de københavnske skinner, de ældste af sporvognene havnede på gevaldige bål, og 99 næsten nye eksemplarer af Frøken Düsseldorf blev solgt til Alexandrias Sporveje.


De dieselbusser, der afløste hende i København, er forlængst havnet på buskirkegården, men i Alexandria kører 90 Düsseldorfere i bedste velgående, fortæller trafikmesteren ved endestationen. Han bliver ganske overstrømmende venlig, da han først er blevet overbevist om, at Deres to udsendte er ude i rent nostalgisk ærende og ikke er israelske spioner.

Og hvad kan være mere korrekt end at prøvekøre sporvognene på Alexandrias linie fem - samme nummer som den sidste danske sporvognslinie, der indstillede driften i København i 1972.

Endestationen ligger på Cornichen - strandpromenaden - lige ved præsident Mubaraks sommerpalads, og i vognen er en medarbejder travlt beskæftiget med at tørre de originale plasticbetrukne sæder af med en våd klud. Den service fik vi da vist aldrig, når frøkenen i gamle dage holdt i sporsløjfen ved Formosavej på Amager.

Der står stadig »Nødbremse« ved håndtaget over konduktørens ophøjede sæde, og det, der i fortidens København hed »en ligeud«, koster 15 egyptiske piastre, hvilket er et sted i nærheden af 30 øre.

»Tobaksrygning ikke tilladt«, »Hold fast under kørslen« og »Gå fremad i vognen« lyder formaningerne den dag i dag på dansk på de små skilte over vinduerne, omend de af hensyn til det ændrede publikum er blevet suppleret med inskriptioner på arabisk.


Lydene er også de samme som i København: Den konstante bløde klik-klik-klik-lyd fra kontakterne, når vognstyreren flytter håndtaget til »Fart« (det står der stadig på skiltet på panelet), motorernes summen og den specielle syngende lyd fra kobbertråden over os, som kun trolleystangen fra en københavnsk sporvogn kan udløse.

Snart skifter motorlyden toneart, da vognstyreren drejer håndtaget til »Bremse«, og vi standser ved det første stoppested.

En blanding af arabiske strandløver, piger i stramme cowboybukser suppleret med et tækkeligt muslimsk tørklæde, mænd i arabiske kjortler og kvinder, der er så tilslørede, at der kun er blottet en smal stribe ved øjnene, myldrer om bord, og frøkenen fortsætter så målbevidst, som styrede hun mod Husum Torv. Alderen kan ikke skjules, og det salte Middelhavsklima skaber tydeligvis en del arbejde til den lokale pladesmed, men Frøken Düsseldorfs makeup sidder, som den skal. Der er pænt og rent inden døre, og også hendes 89 søstre virker nymalede både udvendigt og indvendigt. Desuden er affjedringen stadig af en kvalitet, så sporvognsturen er mere behagelig end det, man kan blive udsat for i en moderne bus.


Så når alt kommer til alt, savner Frøken Düsseldorf nok slet ikke København. Det er nemlig ganske åbenlyst, at de genbrugsmindede egyptere skønner langt mere på hende end de københavnske politikere, der mente at have gjort en god forretning ved at sælge hende til et udviklingsland.

Men jeg vil nu alligevel hilse fra hende på Nørrebrogade næste gang, jeg kommer på de kanter.

<<<Berlin     Cairo>>>


To af sporvognene er senere vendt tilbage til Danmark. Mere om det: The Danish trams in Alexandria


Forsiden Mit CV Journalistik Mellemøsten Artikler Nettets faldgruber
Slægten Landsvig Lokalhistorie Ting på skinner Links Sitemap In English


This site is © Copyright Hans-Henrik Landsvig, All Rights Reserved


Steve's free web templates

 


 

 

 

 

PeakCounter Light