www.landsvig.dk/Eksempler/Bethlehem  

 
 

  » Forsiden

  » Mit CV

  » Skibsklarerergaarden

  » Journalistik

  » Mellemøsten

  » Artikler
      »  Hebron
      »  Bagdad
      »  Berlin
      »  Alexandria
      »  Cairo
      »  Bethlehem
      »  Genesaret Sø
      »  Jerusalem
      »  Søborg
      »  Sierra Leone

  » Nettets faldgruber

  » Slægten Landsvig

  » Lokalhistorie

  » Ting på skinner

  » Links

  » Sitemap

  » In English

  » Kontakt mig

Jesus blinker i Bethlehem

Et julemirakel har efter sigende indfundet sig i Bethlehem Et billede af Jesus i Fødselskirken græder og blinker med det ene øje. Skeptikere antyder ganske vist, at det er et rent fupnummer, der skal lokke flere turister til. Kigger man selv indenfor i kirken, er det dog tydeligt, at de troende på ingen måde er i tvivl om miraklets ægthed

Af Hans-Henrik Landsvig
Foto: Heidi Levine

BETHLEHEM I Bethlehem har lederen af den græsk-ortodokse kirke, Fader Anastasios, udnævnt det til et mirakel, at et billede af Jesus i Fødselskirken er begyndt at græde og blinke til pilgrimmene i kirkerummet.

Skeptikere påpeger, at miraklet kommer på et særdeles belejligt tidspunkt. Turismen i Bethlehem har fået et alvorligt knæk efter de voldsomme kampe i slutningen af september, da palæstinensisk politi og israelske soldater skød på hinanden. Skyderiet fandt sted i forbindelse med de voldsomme uroligheder, efter at israelerne havde åbnet en arkæologisk tunnel tæt ved muslimernes tredjehelligste sted, Al Aqsa-moskeen på Tempelbjerget i Jerusalem. Og nu klager hotellerne i Bethlehem over, at de har fået mange afbestillinger i julen.

Optisk bedrag

Der er mange gode forklaringer om et optisk bedrag og om kondensvand, der løber ned fra taget, men i kirken er stemningen oprigtig nok, og det virker bestemt ikke, som om de græsk-ortodokse præster har ladet sig inspirere af noget public relationsfirma. Tværtimod vil flere af dem slet ikke tale med journalister, eller lade sig fotografere ved Jesus-billedet, fordi de mener, sagen allerede har fået alt for megen omtale.

»Det begyndte for et par uger siden,« beretter en af præsterne, fader Spyros, dog efter nogen overtalelse. »En gruppe græske pilgrimme fik øje på det og sagde det til os. Og det er rigtig nok. Kan du ikke selv se det? Se, han blinker med det højre øje, og han græder med det venstre.«

Billedet er malt øverst på en søjle ved højalteret ved siden af nedgangen til Fødselsgrotten, som i sin tid udgjorde det overfyldte herbergs stald, og hvor Jesus kom til verden.

Det kan ses fra en stor del af kirkerummet, men dels sidder det adskillige meter oppe, dels er det mindre end en meter gange en meter og derfor nemt at overse i den - efter protestantisk smag - særdeles opulente kirkeudsmykning, som de græsk-ortodokse foretrækker.

Men smukt er billedet faktisk, når man kigger nærmere på det, og der er noget specielt ved øjnene. Det ene er mørkere end det andet, men om det er kunstmalerens bevidste handling eller bare tidens tand er ikke til at sige. Og når så skyggerne danser, mens det skarpe lys fra Bethlehems skyfri efterårshimmel blandes med det, der kommer fra de blafrende stearinlys i den dunkle kirke, er det måske alligevel slet ikke så svært at se, at Jesus blinker med det ene øje.

Nogle historikere mener, at portrættet stammer fra det 12. århundrede, hvor korsfarerne renoverede Fødselskirken. Andre mener, det stammer helt tilbage fra det femte eller det sjette århundrede. Og fader Spyros hefter sig ved, at ingen har lagt mærke til noget usædvanligt ved billedet før nu. Der har trods alt været tid nok.

Det samme gør et par israelske rejseledere, som i kraft af deres jødiske herkomst kan tillade sig at have et forholdsvis distanceret forhold til kristne mirakler. »

Jeg har vist turister rundt her i over tyve år, men jeg må erkende, at jeg aldrig før har lagt specielt mærke til netop det billede,« siger en af dem.

»Det må være et spørgsmål om éns religion, om man tror på den slags,« mener hans kollega, som smiler skævt, da han får spørgsmålet, om dette kan tænkes at bringe flere turister til stedet. »Det håber jeg da,« svarer han.

Fødselskirken i Bethlehem er delt mellem de græsk-ortodokse, de romersk-katolske og de armenske kristne, og hos de to sidstnævnte er man lidt mere forsigtig med at tale om et mirakel på græsk ortodoks område.

»Vi er ved at kigge nærmere på rapporterne,« lød kommentaren fra det Latinske Patriakat i Jerusalem, som repræsenterer paven i Rom.

Rygtet om den grædende Jesus er dog allerede løbet viden om, og pilgrimme stod sidste weekend i flok og stirrede på billedet i den skumle krog under en bjælke i tagets prægtige tømmerkonstruktion. Lommetørklæder blev gnedet op ad søjlen i håb om at opfange Jesu tårer, og børn holdtes op, så de kunne kysse marmoret. En gruppe etiopiske pilgrimme smilede genert og trak på skuldrene, da de blev spurgt, om de tror på miraklet, men pludselig sagde en kvinde med fast røst og et stærkt blik:

»Jeg føler i hvert fald et eller andet.« En mand i selskabet så tavs og længe på billedet, og uanset hvad Jesus måtte gøre, så er der ingen tvivl om, at den etiopiske mand græd åbenlyst.

Turistbusser

De troende mener, det er den megen ufred i verden i almindelighed og på Vestbredden i særdeleshed, der har fået Jesus til at blive så ked af det netop i sin fødeby, og konflikten står da også lysende klar for enhver, der kører ad hovedvejen mod syd mod Bethlehem.

Ved Gilo-vejspærringen ved Jerusalems bygrænse overvåger svært bevæbnede israelske soldater den afspærring af Vestbredden, som trods flere lempelser stadig forhindrer tusindvis af palæstinensere i at komme på arbejde i Israel - og det vil sige i at have arbejde overhovedet, for på Vestbredden er der ikke mange job.

Den israelske begrundelse er klar: frygt for terrorister. Israelske biler, der kommer fra Jerusalem, bliver også stoppet - de israelske myndigheder ser helst ikke, at israelere tager ind i de palæstinensiske selvstyreområder, for det kan være svært at hjælpe dem, hvis der bliver ballade.

Efter nogle få kilometers kørsel i selvstyreområdet er der pludselig flere israelske soldater. Et lille isoleret område ved Rakels Grav er under israelsk kontrol, og det hele ligner fortsat en deprimerende slagmark oven på nogle meget heftige kampe for to måneder siden netop her.

Så sent som i forgårs var der igen skærmydsler på stedet, da israelerne skød med gummikugler og brugte tåregas mod nogle hundrede palæstinensiske demonstranter.

Længere fremme på Manger Square - »Krybbepladsen« - foran Fødselskirken holder turistbusserne som sædvanlig i dusinvis, men intet mirakel har lavet om på, at det lige som før selvstyretiden er israelske busser og dermed israelske vognmænd og rejsebureauer, der sidder på hovedparten af den indtjening, palæstinenserne havde håbet på at få, da selvstyret blev indført i byen lige før jul sidste år.

»Det er præcis lige så galt som i de foregående år,« siger Josef Giacaman, som på den indflydelsesrige kristne Bethlehem-familie Giacamans vegne bestyrer en af souvenirbutikkerne på pladsen.

»Se selv. Der holder tyve busser lige udenfor, og der er næsten ikke en kunde i butikken. Turisterne får ikke en chance for at se Bethlehem på egen hånd og købe noget. De får at vide, at det er for farligt at gå hen på markedet, og de bliver straks sendt op i busserne uden at kunne handle her. Alle busser stopper så ved to bestemte forretninger i udkanten af byen.«

Han erkender, at han ikke kan bevise, at de israelske rejseledere får returkommission. »Men det er da mærkeligt, at de lægger al handelen netop der,« mener han. »Det burde selvstyret gøre noget ved, og det burde den udenlandske presse skrive meget mere om,« erklærer han med vrede i stemmen.

Miraklet i kirken har foreløbig hverken øget turisternes tal eller omsætningen i forretningen, beretter Josef Giacaman, og med et genert smil erkender han, at han endnu ikke selv har været inde og kigge på det. Og han vil da bestemt heller ikke udelukke, at det måske bare har været en usædvanligt dygtig kunstmaler, der var i arbejde dengang for mange hundrede år siden.

»Men min kone har været der. Hun er en god kristen, og hun er helt sikker på, at det er sandt nok,« siger Josef Giacaman.

(Berlingske Tidende 7. december 1996)

<<<Cairo     Genesaret Sø>>>


Forsiden Mit CV Journalistik Mellemøsten Artikler Nettets faldgruber
Slægten Landsvig Lokalhistorie Ting på skinner Links Sitemap In English


This site is © Copyright Hans-Henrik Landsvig, All Rights Reserved


Steve's free web templates

 

 

 

 

 

PeakCounter Light