Afrikas uslebne juvel
Dyne- og rejsekonge Lars Larsen gør en spændende pionerindsats ved at åbne Sierra Leone i Vestafrika for danske charterturister. Det kræver også en vis pionerånd hos hans gæster, men så er der til gengæld også store oplevelser at hente.
Af Hans-Henrik Landsvig
SIERRA LEONE: Afrikas Juvel er slaglinien i Larsen Rejsers vinterkatalog om det nye feriemål, den vestafrikanske stat Sierra Leone. Larsen har ret i, at det er en juvel, men det skal så straks tilføjes, at det er en højst usleben juvel. Det er så til gengæld netop det, der giver Sierra Leone sin charme som feriemål.
Det er et land, der stiller nogle krav til sine gæster, men hvis gæsterne selv gider have ulejligheden med at strække hånden ud, så giver Sierra Leone også en masse store og stærke oplevelser igen. Så juvelens karat fejler ikke noget.
Der er ingen vilde dyr. Dem skal man til Østafrikas savanner for at opleve, men til gengæld kan man opleve vore egne tobenede medskabninger på en måde, som de færreste chartermål kan opvise magen til. Sierra Leone er nemlig - endnu - ikke blevet ødelagt af den fremstormende masseturisme. Statistikken er ikke præcis, men de 1320 turister, Lars Larsen regner med at sende til Sierra Leone i vinter, menes at betyde en forøgelse af turismen i landet med godt ti pct. - så stedet er bestemt ikke overrendt. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande - måske endda det fattigste overhovedet - og det er man ikke i tvivl om, hverken i landsbyerne eller i hovedstaden Freetown. Men hotellerne er ganske velfungerende - især efter afrikansk standard...
Synet af fattige
Så det, Larsen i virkeligheden tilbyder, er at give folk en prøve på det ægte, sorte og mystiske Afrika under rolige og trygge former. Det er ferien for folk, som gerne vil opleve et u-land, men som ikke orker selv at pakke rygsækken og tage på tommelfingeren tværs over Afrika, eller for folk, som gerne vil have en god introduktion til Afrika, så de kan (og tør) tage alene derned en anden gang. Og som også gerne vil drive lidt på stranden af og til. Men det er bestemt ikke ferien for folk, som mener at drinks altid skal være iskolde, at udflugtsbusser skal stå foran døren på sekundet, at el- og vandforsyningen skal fungere upåklageligt døgnet rundt, og som mener, at synet af fattige mennesker og andre af det virkelige livs problemer ikke er noget, man skal belastes af i sin ferie. Den type skal holde sig meget langt væk.
Og det, jeg så for alvor vil kritisere, er, at dette ikke fremgår i tilstrækkelig grad af Larsen Rejsers katalog. Her sælges Sierra Leone, som om det hele bare er den rene idyl, men retfærdigvis skal det tilføjes, at firmaet selv synes at være blevet opmærksom på fejlen, efter at kataloget var trykt. Jeg deltog i en fire-dages præsentations-tur, og Lars Larsen havde medbragt en del af det personale, der skal sælge turene, så de kan vejlede kunderne bedre, end kataloget gør det.
Positivt chok
For Sierra Leone er uspoleret nok til, at gennemsnitsdanskeren ikke vil kunne undgå det kulturchok, en vesterlænding altid vil føle, når han for første gang oplever det gigantiske, mørke, mystiske og foruroligende afrikanske kontinent vælte sig ind over alle sanserne på én gang. Jeg fik selv choket for mange år siden, første gang jeg selv var i Afrika, og på præsentationsturen så jeg flere af mine medrejsende få det. Men selv om det kan lyde sådan, er det bestemt ikke nogen negativ oplevelse. En solid jysk husmoder, som jeg så med tårer i øjnene, da hun stod omgivet af et dusin meget sorte og meget fattige børn i en landsby, var lykkelig over oplevelsen, da jeg talte med hende i flyet hjem.
»Jeg havde godt nok set det i fjernsynet, men jeg havde aldrig troet, det skulle være sådan at opleve det i virkeligheden«, lød hendes kommentar.
Et jomfrueligt turistland som Sierra Leone er naturligvis i alvorlig fare for at blive slidt ned, for det er en hård belastning for en landsby at blive invaderet af busfulde af turister med jævne mellemrum.
Larsen Rejser vil prøve at mildne problemet ved kun at lave små hold på udflugterne - op til tyve personer - og ved at forklare meget omhyggeligt, at gæsterne under ingen omstændigheder må give børnene penge, uanset hvor søde de ser ud. Den gave, som enhver velopdragen dansker giver sine værtsfolk ved det første besøg, er inkluderet i udflugtens pris, og den giver guiden i kontanter til landsbyens høvding, som har lovet at fordele pengene til dem, der har mest behov.
Så må vi allesammen håbe på, at han også gør det, når bussen er kørt, men systemet er i hvert fald bedre, end at turisterne kaster sig ud i private velgørenhedsprojekter.
Behov for støtte
Hvis landsbybørnene opdager, at de i løbet af et par dage kan tigge sig til mere, end høvdingen tjener på en måned, bryder hele samfundsordenen sammen, og den godgørende turist har pådraget sig et alvorligt ansvar for at sabotere samfundssystemet i et land, der har behov for al den støtte, vi rige danskere kan give det.
Er oplevelserne så stærke, at man føler, at man må gøre noget, er der masser af hjælpeorganisationer hjemme i Danmark, som er lykkelige for frivillig arbejdskraft. Og man kan alligevel ikke løse Afrikas utallige problemer ved at dele ud af ferie-lommepengene.
Hvis man absolut vil være godgørende, kan man give en kuglepen til et barn, der ser ud til at gå i skole, for selv noget så elementært er en stor mangelvare. Men pas på ! ! ! Jeg ofrede en kuglepen fra Berlingske Tidendes righoldige lager af kontorartikler til en knægt på en halv snes år i en fiskerlandsby. Han forsvandt med trofæet, og jeg lærte, at det er bedre at se ti forventningsfulde børneansigter omkring sig end ni dybt skuffede...
Men ærlige var ungerne. De så, at jeg havde et bundt pengesedler løst i lommen, og i mange sydeuropæiske byer ville de penge være forsvundet i løbet af 30 sekunder. Det gjorde de ikke her. Derimod vendte ham med kuglepennen tilbage og sagde mange tak.
Afveksling
Man kan også sagtens opleve noget på egen hånd. Selv prøvede jeg at stille den medbragte radio på 94.00 MHz om morgenen og lytte til den utroligt inciterende vestafrikanske musik fra den lokale station. Og helt vidunderligt var det at høre speakeren meddele, at nu var klokken otte, men de kunne desværre ikke sende nogen nyheder. I sandhed en afveksling fra Radioavisens Morgenredaktion.
Eller gå ind på et af værtshusene ved markedspladserne i Freetown (det er ganske ufarligt) og betal fire kroner for en øl. Det skal erkendes, at der ikke følger noget glas med til den pris, men atmosfæren fejler bestemt ikke noget.
Eller dans med en af de lokale skønheder m/k på et diskotek. De er smukke, meget kontaktsøgende og tilsyneladende født med de lækre vestafrikanske rytmer i sig. Og husk så ved samme lejlighed, at AIDS kun er en enkelt af utallige, ubehagelige og smitsomme sygdomme, der plager Afrika. Det er ikke noget tilfælde, at gennemsnitslevealderen er nede på 39 år i Sierra Leone. I Danmark er den 71 år for mænd og 77 for kvinder.
Og til yderligere advarsel kan jeg af egen erfaring tilføje, at afrikanske pigers læbestift er yderst besværlig at få af en pæn hvid skjorte.
Der er prostitution i Sierra Leone som i alle mulige andre u-lande. Det kan man finde ubehageligt, men før man bliver alt for forarget, skal man være klar over, at pigerne ikke gør det af lyst, men af nød og armod. De har alle en trist livshistorie at fortælle, men før man snakker for meget med dem, bør man have læst Sundhedsstyrelsens brochure »AIDS kender ingen grænser«. Den udleveres, når man aligevel skal vaccineres mod gul feber og andet godt før afrejsen. Og hvis man nøjes med at danse, bliver man ikke smittet med noget.
Godt øl - dårlig vin
Priserne er ikke afskrækkende. Ude på luksushotellerne er priserne på mad og drikke på dansk mellemklasseniveau. Havet vrimler med fisk, som blandt andet fanges med net fra strandene lige ved hotellerne, så man spiser fisk og skaldyr i mange varianter. Husk at prøve de indbagte rejer - det er kræs.
Det lokale øl smager storartet. Rødvinen kan kun betegnes som udrikkelig.
Vejene er håbløse - man skal se dem, før man tror det - men regntiden er netop slut, og forhåbentlig kan det fattige Sierra Leone få råd til lidt reparationer i løbet af den kommende tørtid.
Fotografering af mennesker kræver taktfølelse og respekt - det er heller ikke alle danskere, der bryder sig om stenrige udenlandske turister, der tror de har lejet hele ens hjemby som filmkulisse for en eftermiddag. Hvis man lover at sende et billede, skal man huske at gøre det. Det kan sagtens være det eneste foto, en afrikansk mor nogensinde får af sit barn. Et polaroid-kamera er en smart ting. Så får afrikanerne deres billede med det samme, og man kan som regel skyde en hel film af dem til sig selv med et traditionelt kamera.
Man kan roligt tage sine børn med. Befolkningen er sød og venlig, og Atlanterhavets bølger er nok den største fare, de møder. Især børn, som lærer om ulande i skolen, vil få en kæmpe-oplevelse, og det er i hvert fald givet, at fremtidige diskussioner om lommepenge får en helt ny dimension efter et besøg i en af landsbyerne.
Om sygdom
Larsen har et udvalg af organiserede udflugter både til landsbyer og naturområder, og en lille gruppe eller en familie kan leje en vogn med fører og tage ud og se endnu mere, end man kan med busserne. Blandt udflugtsmulighederne er et besøg hos en heksedoktor i en landsby, men hvis en gæst bliver syg og føler sig mere tryg ved den europæiske sundhedsopfattelse, har Larsen og Europæiske Rejseforsikring på forhånd lavet en nødplan, som skal sikre, at der skaffes en kvalificeret læge og i givet fald også et ambulancefly, der f.eks. kan flyve patienten til hospitalerne på De Kanariske Øer få timer væk.
Det er en spændende pionerindsats, Larsen gør ved at sende de første skandinaviske charterturister til Sierra Leone.
Hvis hans kunder er besjælet af den samme pionerånd, kan de også få en meget stor oplevelse, men de skal kende følgende vise ord, sagt af en dansker, der arbejder hårdt for at få et shippingfirma i Freetown til at fungere: »Hvis jeg ikke havde evnen til at sætte mig ned og grine af det hele, når alt bryder sammen og intet fungerer, så havde jeg forlængst fået mavesår«.
Fakta
om
Sierra
Leone
Knap fem mill. indbyggere, heraf over en halv mill. i hovedstaden Freetown.
Areal: 71.740 kvadratkilometer. Det svarer nogenlunde til Danmark, hvis Kattegat var land og alle øer landfaste.
Styreform: Etpartisystem, som skal afløses af flerpartisystem i løbet af 1992.
Lidt historie: Freetown er fra gammel tid Vestafrikas bedste naturhavn. Også brugt af mange danske sejlskibe, der rundede Kap Det Gode Håb. Britisk koloni til 1961. En del indre problemer kulminerede med et mislykket kup i 1987. Borgerkrigen i Liberia gav problemer ved grænsen, men alt synes roligt nu.
Valuta: 100 leones svarer til 1,65 kr, og det er den største pengeseddel, der findes - ja man tror, det er løgn. Inflationen var 111 pct sidste år. Medbring rejsechecks og US-dollars i kontanter. Plastickort kendes næsten ikke.
Vaccinationer: Mindst gul feber og malariapiller. Tal med lægen i god tid og regn med nogle hundrede kroner til vaccination og piller.
Temperatur: Ca 27 graders fugtig varme året rundt. Havet er ikke meget koldere.
I vinter kun 14 dages rejser. Larsen Rejsers gennemsnitspris: 5800 kr. med morgenmad. Flyvningen foregår med Maersk Air, knap ni timer hver vej med mellemlanding i Faro, Portugal.
<<<Søborg
(Berlingske Tidende 23. november 1991)
This site is © Copyright Hans-Henrik Landsvig, All Rights Reserved
Steve's free web templates
